Fanø risikerer at blive spist af havet

De globale temperaturstigninger og klimaforandringer betyder, at vandstanden stiger hurtigt i Vadehavet.

Det kræver store investeringer i bl.a. diger, hvis det skal forhindres, at Fanø bliver oversvømmet, når vandet det stiger. Det frygter de i hvert fald selv på øen og derfor er fannikerne lige nu i fuld gang med at spare penge op, så der er råd til at sikre øen.

-Lige nu bliver der afsæt 500.000 kroner årligt til forbedringer af digerne, men det rækker selvfølgelig ikke. I det øjeblik vi skal forhøje digerne, kan det løbe op i en udgift på 10 millioner kroner, siger Kristine Kaas Krog, der er formand for Erhverv-natur og teknikudvalget i Fanø Kommune til TV SYD.

Ifølge DMI så kan meget se anderledes ud om 100 år. Her kan vandstanden i Vadehavet være steget med op mod 58 centimeter og det kan altså betyde, at Fanø bliver spist af vandmasserne.

Som udgangspunkt er det kommunerne selv, der skal betale for udgifterne til kystsikring og forbedring af diger.