Fanø vil have kulturcenter i strandkanten

10 forsøg på at opføre bygninger, som ikke er tilladte med den nuværende planlov, åbner for muligheden for specielt kulturcenter på Fanø

Fanø ligger midt i Nationalpark Vadehavet, så her er naturen fredet af UNESCO. Også den danske planlov sætter sine begrænsninger f.eks. for hvor tæt man må bygge på kysten. Men nu har regeringen besluttet, at slå en streg over planloven - med 10 forsøg.

Fanø byder ind med det her aktivitets- og kulturcenter, som skal ligge på Rindby Strand. Kommunen har allerede forhandlet med ejerne af arealet og har option på at kunne købe det.

Hvis Fanøs bud bliver udpeget, vil næste skridt være at finde den nødvendige kapital til at få det bygget.

Tegnestuen står bag flere bæredygtige projekter i landet, og 'Fanø Beachhouse' er ingen undtagelse. Tanken er, at bygningen skal integreres i naturen, og alt er genbrug og genanvendeligt.