TV der bevæger dig

Fans lever med fodboldsejr uden medaljefest i byen

fire af de mange sønderjyske fans før torsdagens medaljekamp mod Randers. De lever med, at der ikke bliver medaljefest. Fra venstre mod højre er det Christian Kjærgaard Bruun Rasmussen, Hans Bertz, Anders Barasinski og Per Alling Mortensen. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Selv om sønderjyske for første gang vinder medaljer i fodboldens Superliga, bliver der ingen fest i Haderslev. Ærgerligt, men forståeligt, siger fans.

Sønderjyske fans accepterer, at der ikke bliver nogen fest i Haderslev, selv om klubben for første gang i sin historie torsdag aften spiller sig til medaljer i fodboldens superliga. Søndag er der atter en kamp på Brøndby Stadion, og først der overrækkes medaljerne, hvad enten det så bliver sølv eller bronze.

- Vi mister en stor fest og den første af sin art i byen, men det er forståeligt.

Sådan siger bestyrelsesmedlem af sønderjyskes fanklub, Hans Bertz, til TV SYD:

-  Det er selvfølig ærgerligt, at de ikke kommer og fejrer det med os. Vi ville gerne have hædret spillerne ordentligt i byen, men det er forståeligt med det Europa League program, de står overfor, at de skal hurtigt på ferie med deres familier, siger Hans Bertz.

På grund af kvalifikationen til det europæiske skal spillerne måske allerede vende hjem fra ferie den 14. juni.

Torsdag aften har Sønderjyske chancen for at sikre sig Superligaens sølv-medaljer på Sydbank Arena i Haderslev. De er stensikre på mindst bronze, uanset om de skulle tabe i aften og igen på søndag i sæsonens sidste kamp imod Brøndby. Guld og mesterskab kan de ikke nå. Det har FCK sat sig på.

Spørgsmålet er, om Sønderjyske eller FC Midtjylland løber med andenpladsen og sølvmedaljerne. Hvis Sønderjyske skal gøre det i aften, så kræver det, at Sønderjyske får flere points mod Randers end FC Midtjylland får med hjem fra mødet med AaB i Aalborg.

Ellers afgøres det hele først søndag - og medaljerne uddeles først søndag på Brøndby Stadion. Det bliver mindst bronze, måske sølv. Ligegyldigt hvad, så er det godt gået af Sønderjyske.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden