Fantasiuniverset ORBITA kommer til Sydjylland

DGI Verdensholdet er på Danmarksturné og opfører søndag eftermiddag deres show ORBITA i Haderslev.

Efter en seks måneder lang verdensturné hvor Verdensholdet har været rejsende ambassadører for en sund og aktiv livsstil, så er gymnasterne nu i fuld gang med den opfølgende Danmarksturné.

Søndag kan de 28 gymnaster opleves i Haderslev Idrætscenter, hvor de byder på et show, som de selv kalder en gymnastisk helheds oplevelse krydret med visuelle effekter.

Det hele foregår i fantasiuniverset ORBITA, der beskrives som mødet mellem kontinuitet og kontraster.

DGI Verdensholdet har på deres verdensturné gennemført 125 shows og vil nu gerne vise alle her i Sydjylland, hvad de kan.

I løbet af maj måned kan Verdensholdet også opleves i Grindsted, Esbjerg, Vejle, Horsens og Sønderborg.

Se Turnéplanen her