Far skal i fængsel for vold mod sit spædbarn

En 30-årig mand fra Fredericia fik i eftermiddags en fængselsdom for vold mod sit spædbarn.

Spædbarnet var to måneder gammel, da den 30-årig begik vold mod det.

I dag faldt dommen i retten i Kolding: Den 30-årige skal i fængsel i et år og seks måneder.

Lægerne observerede 23 blå mærker, tre hudafskrabninger, to blødninger i det hvide i øjnene, et brud på en lårbensknogle og to blødninger mellem hjernehinder på det lille barn, skriver Fredericia Dagblad.

Ifølge faren skyldtes det, at han tabte barnet.

Artikel i Fredericia Dagblad