Farlig bændelorm fundet i Sønderjylland

Rævens dværg-bændelorm fundet i fire sønderjyske ræve. Hunde bør vaccineres.

En dværg-bændelorm, der kan smitte både mennesker og kæledyr, er fundet i området omkring Højer i Sønderjylland.

I værste fald kan man dø af det.

Efter fundene ved Højer anbefaler Fødevarestyrelsen, at hunde fra Tønder Kommune behandles regelmæssigt mod orm.

- Sådanne områder med høj lokal forekomst er også kendt fra udlandet og udgør en særlig smitterisiko for kæledyr og mennesker. Risikoen er lille, men dyrlæger og læger bør være opmærksomme på muligheden for smitte med rævens dværg-bændelorm, siger seniorforsker i parasitologi Heidi L. Enemark ved DTU Veterinærinstituttet.