Bændelormen ved navn Echinococcus multilocularis dukkede for første gang op i Danmark i 2000.
Endnu er der ingen registrerede tilfælde af mennesker, der er blevet smittet med parasitten i Danmark, men i Centraleuropa ses flere tilfælde om året.
Det oplyser Henrik Vedel Nielsen, der er chef for det parasitologiske område på Statens Serum Institut.
- Ormen kan ende i leveren og give anledning til levercyster. Det kan være farligt. Hvis man opdager det for sent, kan det være så grelt at det kan være svært at behandle, siger han.
I de værste tilfælde kan bændelormen være livstruende.
Ormens navn - multiocularis - betyder nemlig, at parasitten danner mange cyster, og opdages det for sent, kan leveren blive ødelagt. Det er især leveren, der er udsat, men andre organer kan også blive angrebet.
Lille risiko
Mens risikoen for at blive smittet med dværgbændelormen er lille, er konsekvenserne, hvis det sker, altså store. Der findes behandlinger mod ormen, men det kræver, at det bliver opdaget i tide. Og der kan gå op til 15 år fra man er smittet, til symptomerne optræder, forklarer Henrik Vedel Nielsen.
Dværgbændelormen kan ikke smitte fra menneske til menneske. Den smitter kun, hvis man spiser afføring fra dyr, der har parasitten. Ud over ræve kan det for eksempel være mårhunde, og hunde kan også bære en variant af parasitten.
Dyrene bliver smittet, når de spiser andre dyr, for eksempel mus, der har parasitlarver i leveren eller parasitæg i pelsen. Forskerne mener derimod ikke at katte udgør nogen risiko, da dværgbændelormen trives dårligt på dem.
Henrik Vedel Nielsen anbefaler, at man er omhyggelig med at skylle bær og andet spiseligt, man plukker i skoven. Og forældre og institutioner bør være opmærksomme på, at der ikke ligger dyreekskrementer i sandkasser og andre steder, hvor små børn leger.
- Der er jo også andre sygdomme, som kan smitte fra dyreafføring. Så man bør altid rense sandkasser og skylle frugt og bær, siger han.
