Farlig ukrudtsbrænder gemmer sig under andre navne

Lørdag eftermiddag advarer Sikkerhedsstyrelsen igen om sprængfarlige ukrudtsbrændere - denne gang af mærket Garden, der er blevet solgt i Jem & Fix i månederne maj og juni.

Fredag advarede Sikkerhedsstyrelsen mod en ukrudtsbrænder af mærket Ignite Nordic, fordi brænderen havde stor risiko for at sprænge i luften.

Men den sprængfarlige brænder går også under andre navne, oplyser Sikkerhedsstyrelsen lørdag eftermiddag.

Det drejer sig om en ukrudtsbrænder med vogn af mærket Garden, der er blevet solgt i Jem & Fix i maj og juni. Ukrudtsbrænderen har samme fejl som den, der eksploderede i en have i København.

Brænderne af Garden-mærket har varenummer 52753 og EAN-nummer 5706245527535.

Slangen er mærket DG-4021.