TV der bevæger dig

Fars dag med gratis brændstof

02:35

Gratis brændstof skabte kø på Statoil i Erritsø.

1 af 2

I følge en ny undersøgelse har danske fædre ikke meget at glæde sig til, selvom det er er fars dag torsdag. For i modsætning til mødrene overses fædrene, især de jyske, ofte på denne dag. Det forsøger en Statoil-station i Fredericia at rette op på med gratis brændstof til de oversete fædre.

Fædre, der triller forbi Statoil-stationen på Snaremosevej 180 i Erritsø i dag fra kl. 9,30 bliver mødt af to af landets bedste freestyle-rappere, der vil kaste et par kærlige kommentarer efter fædre og biler og uddele gratis brændstof.

Gavmildheden på fars dag hos Statoil er et led i markedsføringen af benzinselskabets nye Miles-produkter, der ifølge Statoil kan få biler til at køre lidt længere på en liter brændstof.

Og markedsføringen virker langt ud over Danmarks grænser. En tyrkisk tv-station omtaler stuntet - se her på twitter:

 

Det vidste du ikke om jyske fædre og biler ?

- Jyske fædre er faktisk ikke helt så prisfokuserede som fædre i det øvrige Danmark ift. at vælge tankstation udelukkende efter benzinpriserne (79 % vs. 81 %).

- Jyske fædre er til gengæld mere fokuserede på at vælge bil efter om den er miljøvenlig end fædre i det øvrige Danmark (34 % vs. 31 %).

- Jyske fædre er ikke så optagede af biler med store motorer som i det øvrige Danmark (8 % vs. 10 %)

- Jyske fædre er dobbelt så aktive som fædre i det øvrige Danmark (4 % vs. 2 %), når det gælder facebookbrug under tankningen. Det er dog stadig minimalt, hvad de bruger af tid på de sociale medier, mens de tanker.

- Langt de fleste fædre i Jylland følger i stedet nøje med på tælleren, mens de dyrebare dråber finder vej til bilens tank (61 %).

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov for Statoil. Der er i alt gennemført 2500 interview med et repræsentativt udvalg af danske fædre i perioden 23.- 26. maj 2014.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden