Fartkontrol skal ikke være en pengemaskine

Politiets automatiske fartkontrol skal ikke længere være en pengemaskine.

Det har rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg mandag udsendt et direktiv om til samtlige politikredse.

I fremtiden skal politiets færdselsindsats primært måles på, om bilisterne sænker farten på farlige vejstrækninger, så trafiksikkerheden øges. Ikke på, hvor mange bilister der går i politiets fartfælder og bliver fotograferet i de automatiske trafikkontroller, ATK.

- Vi har lyttet til den debat, der har været, hvor vi har fået kritik for at måle indsatsen på, hvor mange fartsyndere vi fanger og ikke på, om trafiksikkerheden øges på de farlige vejstrækninger. Det laver vi om på nu. Ingen skal være i tvivl om, at når vi måler fart, er det altid for at sikre, at så få som muligt kommer til skade eller dør i trafikken. For vi ved, at fart dræber, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Der er eksempler på, at politiet har skovlet penge ind ved at måle farten en meter fra det første skilt med fartbegrænsning.

Nyt målesystem

Antallet af bilister, der fotograferes af den automatiske fartkontrol, vil ikke længere indgå som et af målene for politiets indsats i trafikken. Det vil til gengæld på sigt, om det rent faktisk lykkes at sænke farten på de farlige strækninger.

I 2014 skal udvalgte politikredse gennemføre forsøg med at nedbringe gennemsnitshastigheden på udvalgte vejstrækninger, der er særligt trafikfarlige. Samtidig skal de etablere et målesystem, som kan påvise, om politiets indsats virker.

- Det er vigtigt at understrege, at fartkontrollerne ikke er en pengemaskine. Vi skal blive endnu bedre til at sætte kontrollerne der, hvor det virkelig nytter. Det vil blandt andet sige på de vejstrækninger, hvor der bliver kørt alt for stærkt. Samtidig skal politikredsene reagere hurtigt, hvis de lokalt får henvendelser fra borgere om vejstrækninger, hvor der er brug for en særlig indsats, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.