Farvel til Frank

En af landets allerstørste kultur-købmand siger i dag farvel ved en stor afskedsreception i Horsens.

Afskeden har været bebudet gennem længere tid, men torsdag siger Frank Panduro endeligt farvel til Horsens & Friends.

Receptionen foregår selvfølgelig der hvor det hele startede. På Horsens Ny Teater hvor Frank Panduro i 1991 blev direktør.

I 2006 var var der 85.000 til Madonna i Horsens
I 2006 var var der 85.000 til Madonna i Horsens

Her fik han hurtigt smag for at arrangere koncerter med udenlandske kunstnere, og siden Frank Panduro stiftede Horsens & Friends er verdensstjernerne, som bekendt, strømmet til den østjyske by i årevis.

Frank Panduros betydning for Horsens er der blevet skrevet meget om, og det vil givetvis også fylde meget ved torsdagens farvel.

Mick Jagger og Rolling Stones var også et af højdepunkterne i Horsens
Mick Jagger og Rolling Stones var også et af højdepunkterne i Horsens

Siden 1. januar er direktørstillingen i Horsens & Friends overladt til Claus Visbye.

61-årige Frank Panduro selv forlader dog ikke helt branchen. Han fortsætter sit arbejde i Panduro Management.

Samtidig er han ejer af TeaterHotellet i Horsens.

TV SYD sendte mellem jul og nytår fire programmer om musikeventyret i Horsens. Se eller gense dem her.