Farvel til lufthavnchef

I eftermiddag er der afskedsreception for Jørgen Krab Jørgensen.

Efter 13 år som chef for lufthavnen i Billund stopper Jørgen Krab Jørgensen i dag.

Lufthavnen har i de 13 år været i en rivende udvikling.

Sidste år betjente lufthavnen 2,3 mio. passagerer og håndterede mere end 45.000 tons gods.
Der er omkring 700 ansatte i lufthavnen.

Krab Jørgensen stopper dog ikke helt med at arbejde. Således er han netop blevet formand for Billund Vand A/S.

Ny direktør i Billund Lufthavn bliver Kjeld Zacho Jørgensen.