TV der bevæger dig

Fastholder besparelse på bofællesskab

Beboerne føler, at de bliver tvangsfjernet.

Tønder Kommune fastholder, at bofællesskabeet for seks udviklingshæmmede i Skærbæk skal lukkes. Besparelsen er en del af de budgetforlig, som byrådet vedtog torsdag.

Men spørgsmålet er, om Tønder Kommune kan indfri besparelsen på 1,2 mio. kr. Det skal forhandlinger mellem kommunen og de seks udviklingshæmmede - og deres hjælpere - afgøre.

Kan ikke opsiges

De seks bor nemlig i individuelle lejemål, som kommunen ikke kan opsige.

Kommunen kan beslutte at nedlægge bofællesskabet og give de seks beboere et nyt tilbud. Men kommunen risikerer, at de siger nej til tilbuddet. Så vil de ifølge serviceloven have ret til hjælp fra kommunen - og besparelsen vil blive minimal.

Nedlæggelse af bofællesskabet er en del af den spareplan, som Tønder kommune har vedtaget. I alt skal spares 10 mio. kr.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden