Knytnæven er fremme i Kruså - nu begynder EM i Faustball

En duel i Faustball. Foto: Uwe Spille
K
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I weekenden spilles U/19-europamesterskaberne i sportsgrenen Faustball i Kruså. En sportsgren, der minder om volleyball og som har vundet indpas blandt specielt det tyske mindretal i Syd- og Sønderjylland.

De fleste sportsinteresserede syd- og sønderjyder har nok en lille idé om, at der lige om lidt er verdensmesterskaber i herrehåndbold i Sverige og Polen, hvor Mikkel Hansen, Niklas Landin og kompagni er blandt favoritterne til at tage guldet - igen.

I skyggen af håndboldlandsholdets VM-togt bliver der spillet et andet mesterskab i vores helt egen baghave, men du har formentlig ikke hørt om sportsgrenen - endnu.

I weekenden skal de rød-hvide farver nemlig forsvares i sportsgrenen Faustball - eller Fistball som den hedder på engelsk. I Grænsehallerne i Kruså bliver der nemlig konkurreret om europamesterskabet for U/19-hold for både damer og herrer.

FAKTA: Faustball og Danmark

Faustball er et boldspil for to hold, der skiftevis skal slå en bold over et netlignende bånd til modstanderens banehalvdel. Faustball minder om volleyball, men spilles med lukkede hænder. Båndet må hverken røres af spillerne eller bolden.

Hvert hold består af fem spillere. Målet er at afværge modstanderens angreb og at spille bolden tilbage på den anden banehalvdel. I modsætning til volleyball kan bolden i Fistball kun spilles med én arm. Derudover kan bolden hoppe én gang på jorden pr. spiller, som i tennis. Hvert hold må røre bolden tre gange, hvorved ingen spiller må røre bolden to gange.

Faustball havde en årtier lang tradition i Sønderjylland. Denne tradition blev aktivt dyrket især af det tyske mindretal i Sønderjylland. Denne tradition blev genoplivet i 2016 af Deutscher Jugendverband für Nordschleswig og Bund Deutscher Nordschleswiger. Siden da er der sket meget. På klubniveau deltager junior- og seniorhold i forskellige tyske Faustball-ligaer under navnet Team Nordschleswig. Som det danske landshold deltager mænd, kvinder og juniorer i VM og EM som Team Denmark Faustball.

En opskrift på succes for denne spændende udvikling er ungdomsarbejdet, som blandt andet fremmes i samarbejde med de tyske skoler og idrætsklubber i Sønderjylland. Eksempelvis afholdes nu danske børn/ungdomsmesterskaber på klub- og skoleniveau. Målet er yderligere at intensivere Faustball-sporten i Sønderjylland og at fremme den i resten af Danmark.

Lidt som volleyball - og så alligevel ikke

Sportsgrenen minder i meget grove træk om Volleyball. Man skal nemlig slå en bold over en forhindring på midten af banen - nøjagtig som i volleyball, men der stopper ligheden også, hvis man spørger Thore Naujeck, der er hovedorganisator bag Faustball i det tyske ungeforbund i Nordschleswig.

- Man skal forestille sig en håndboldbane, hvor man spiller fem spillere mod fem spillere, og så skal man slå bolden over en line, så det ligner volleyball lidt på det punkt, men der er helt andre regler for det, siger han.

For hvor man i volleyball kan veksle mellem at slå til bolden med flad hånd, med underarmen eller med knyttet hånd, så er det et ufravigeligt krav, at bolden i Faustball transporteres med en knyttet hånd, og så må bolden godt ramme jorden en enkelt gang inden en spiller slår til den.

Stort i de tyske mindretal

Når det danske kvinde - og herrelandshold løber på banen i weekenden i Grænsehallerne i Kruså, så er en stor del af spillerne en del af det tyske mindretal i Sønderjylland. Det er ikke nogen tilfældighed, at spillet lige præcis appellerer til de tysksindede danskere, lyder det fra Thore Naujeck.

- I Danmark har man kun dyrket det på grund af det tyske mindretal. Det er en meget tyskpræget sport, så man ser faktisk mange tyske mindretal i hele verden, som har taget det med, siger Thore Naujeck.

Sporten bliver nemlig dyrket i lande, der ligger langt væk fra Grænsehallerne.

- Man dyrker det for eksempel i Namibia, som er en tidligere tysk koloni eller i Chile eller Brasilien og Argentina, hvor mange stadig har tyske efterkommere, siger han.

Sportsgrenen har dog også bredt sig ud over traditionelle tyske - eller tysksindede territorier.

- I den moderne forstand er der også kommet andre nationer til som Japan, Australien, New Zealand, USA og så videre, som også dyrker det, siger Thore Naujeck.

I Danmark har man kun dyrket det på grund af det tyske mindretal.

Thore Naujeck, hovedorganisator bag Faustball i det tyske ungeforbund i Nordschleswig.

Danmark kan drille

Mens Danmark i det tidligere omtalte håndboldmesterskab har gode chancer for medaljer - også endda den af den fineste karat - så skal vi ikke helt sætte næsen op efter guld i Faustball. Her er modstanderne i øvrigt Tyskland, Schweiz, Italien og Østrig både på herre- og kvindesiden.  

- Der er simpelthen så stor klasseforskel på nationalt niveau. Der er fem nationer, og vi - altså Danmark - går efter en fjerdeplads. Der er så stor forskel på nogle af de andre nationer og så os, siger han.

Han fremhæver også nogle af de forskelle, der er i forudsætningerne for succes for de forskellige lande.

- Tyskland har 30.000 spillere. Vi har måske 100 spillere, siger Thore Naujack, der på den måde indrammer den konkurrencemæssige udfordring de to danske hold har forud for mesterskaberne i Kruså.

Men man skal jo aldrig sige aldrig, bolden er også i denne sportsgren rund og alle andre sportsfloskler kan komme i spil, for Thore Naujeck åbner en lille port på klemme for at der kan komme danske medaljer i spil. Det kræver dog formentlig noget magi, held og ekstraordinær god karma til de danske spillere i Kruså.

- Altså på en helt vidunderlig god dag fra især vores drenge, så kan vi måske godt slå Schweiz, men så skal de også have en dårlig dag, slutter Thore Naujack.

Om de danske helte og heltinder får en vidunderlig dag - og måske endda får nogle sejre hjem bliver afgjort i løbet af weekenden i Grænsehallerne i Kruså.

Der var succes fra starten, da de danske kvinder løb med en uventet sejr over Italien.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com