FC Sydvest gjorde en fin figur mod AaB

FC Sydvest fra 2. division kom flot fra start i onsdagens pokalkamp mod Superligaens nummer to AaB. På stadion i Løgumkloster tog sønderjyderne nemlig føringen, da Ro Ingemann midtvejs i første halvleg scorede til 1-0 for det undertippede hjemmehold. Aab vandt dog 3-1 og er klar til kvartfinalen.

FC Sydvest gjorde en fin figur mod AaB.
FC Sydvest gjorde en fin figur mod AaB.

Nordjyderne var dog længe om at komme i omdrejninger mod FC Sydvest fra 2. division vest.

I overværelse af 455 tilskuere på stadion i Løgumkloster tog sønderjyderne nemlig føringen, da Ro Ingemann midtvejs i første halvleg scorede til 1-0 for det undertippede hjemmehold.

Under ledelse af træner Ulrik Pedersen, der har mange års superligaerfaring som spiller i OB og Silkeborg, formåede FC Sydvest at holde føringen frem til to minutter før pausen.

Her blev AaB's Patrick Kristensen tilkendt et straffespark, som midterforsvareren Kenneth Emil Petersen udnyttede ved at hamre bolden i mål via underkanten af overliggeren.

Kort efter fik FC Sydvest ikke dækket ordenlig op ved et hjørnespark og Anders K. Jacobsen kunne score til 1-2, hvad blev pausestillingen.

AaB indledte anden halvleg med et hårdt pres. Der var heller ikke spillet mere end syv minutter, før angriberen Søren Frederiksen kunne øge til 3-1 og reelt afgøre kampen til favoritternes fordel.

Der stod derefter også AaB på resten af kampen, hvor Kent Nielsens tropper brændte flere store chancer.

Horsens klar til kvartfinalen

AC Horsens var en tur i Holbæk og mødte FC Nordvest fra 2. division og vandt sikkert 4-0 og er dermed i pokalturneringens kvartfinale - akkurat som Vejle Boldklub, der tirsdag slog superligaholdet Vestsjælland med 1-0.