Fejl-SMS dræbte Simon i ny bog

14-årige Simon Pedersen fra Sønder Hygum sendte en SMS til det forkerte nummer, og det sendte ham i overraskende selskab med bestseller-forfatter.

Det hele begyndte til det årlige traktortræk-stævne i Sønder Hygum i 2015. Simon Pedersen ville skrive en SMS til en af deltagerne, men i stedet endte beskeden hos en mand han slet ikke kendte: Krimiforfatter Claus Lohmann fra Odense.
 

14-årige Simon Pedersen fra Sønder Hygum sendte en SMS det forkerte sted hen. Den endte hos forfatteren Claus Lohman, som lovede at slå drengen ihjel i sin roman.
14-årige Simon Pedersen fra Sønder Hygum sendte en SMS det forkerte sted hen. Den endte hos forfatteren Claus Lohman, som lovede at slå drengen ihjel i sin roman.
Foto: Troels Sørensen, TV SYD

- Det var sjovt at jeg fik fat i en forfatter, og så skrev jeg videre, fortæller Simon Pedersen til TV SYD’s søndagsmagasin ”Sørens om søndagen”.
 
Forfatteren og drengen begyndte at skrive sammen gennem flere måneder, og Simon Pedersen havde et konkret ønske: Han vil gerne være med i en bog og blive slået ihjel. Forfatter Claus Lohmann var netop i gang med en bog, og han sagde ja til drengens ønske.

14-årige Simon Pedersen fra Sønder Hygum sendte en SMS det forkerte sted hen. Det endte dog godt; han fik sit store ønske om at blive slået ihjel i en roman opfyldt.
14-årige Simon Pedersen fra Sønder Hygum sendte en SMS det forkerte sted hen. Det endte dog godt; han fik sit store ønske om at blive slået ihjel i en roman opfyldt.
Foto: Troels Sørensen, TV SYD
Hør forfatter Claus Lohman fortælle, hvorfor Simon kom med i hans nyeste bog. 
Video: Troels Sørensen, TV SYD

 
Simon Pedersen har fået en karakter i Claus Lohman bog ”Genkald” opkaldt efter sig. Bogen udkom den 15.11. i år. Hvad der sker med Simon Pedersen i bogen må man selv læse sig til. Forfatteren kørte selv fra Odense til Sønderjylland for at overrække drengen et eksemplar af bogen.

- Det hele er overraskende og spændende, og jeg glæder mig til at læse bogen.
 
”Genkald” er den tredje krimi i en serie, der i 2015 toppede bestsellerlisten på saxo.com.

Sørens om søndagen: Forfatter fik ved en fejl en sms fra en sønderjysk dreng. Forfatteren endte med at slå drenegn ihjel i sin nye roman.
Video: Troels Sørensen, TV SYD