TV der bevæger dig

Fejlopereret - nu fratages han erstatning

04:48

Jørn Buch med brevet, der fortæller at han skal tilbagebetale erstatningen for det lægerne selv kalder en fejloperation. (Foto: Thomas Sejstrup Møller)

1 af 2

Jørn Buch fra Haderslev mistede venstre ben, da en operation for blærekræft gik helt galt. Nu fratages han den erstatning, han fik tilkendt. Det skriver radio24syv

- Jeg føler mig totalt retsløs. Det er frustrerende i sig selv, at jeg er blevet handicappet. Men så får jeg samtidig sådan en knytnæve i ansigtet. Det er chokerende, siger han til programmet Reporterne på Radio24syv.

Ankenævnet for Patienterstatningen har nemlig vurderet, at Jørn Buch alligevel ikke er berettiget til erstatning. Derfor skal han nu betale erstatningen tilbage med 30 dages varsel ? en tidsfrist, der udløber om tre dage. Kravet kommer ni måneder efter, han har fået tildelt erstatningen.

Men pengene har Jørn Buch for længst brugt på genoptræning og hjælpemidler. Han fik erstatningen udbetalt i april sidste år, men den 22. januar i år dukkede der et girokort op på den kvarte million.

- Jeg betaler ikke. Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal betale med, siger Jørn Buch, der nu vil gå rettens vej.

Region Syddanmark, har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag til radio24syv.

00:58 Luk video

Jørn Buch fortæller, at lægerne på OUH, Odense Universitets Hospital, selv erkendte at de havde lavet en fejl og selv tog initiativ til at sende en klage til Patienterstatningen (tidligere Patientklagenævnet).

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden