Fem dræbt i trafik-ulykke ved Holsted

En trafikulykke ved Holsted har lørdag eftermiddag kostet fem mennesker livet.  En familie fra Esbjerg, to børn og deres forældre omkom, da en bilist fra Letland overhalede deres bil i for høj fart. Bilisten fra Letland blev også dræbt ved ulykkken.  

71816
71818
71819

Ulykken skete kort før kl. 16 på rute 425 lidt nord for Holsted i krydset Grindstedvej - Gettrupvej.  
Seks ambulancer blev sendt til ulykkesstedet.

På ulykkesstedet fortæller vidner til TV SYD, at der var to biler involveret i ulykkken, der er sket på en hel lige vejstrækning, hvor der er skov på begge sider af vejen. I den ene bil befandt sig to voksne og to børn, mens der alene var føreren i den anden bil.

Ulykken skete på en skovstrækning på Grindstedvej nord for Holsted. Her kom de to biler kørende i samme retning, da den lettiske bilist trak ud for at overhale. Hvad der herefter skete, er endnu ikke præcist klarlagt, oplyser vagtchef Henrik Sønderskov.
 - Men bilisten, der overhalede kørte med høj hastighed. Måske har bilerne snittet hinanden, men det ved vi ikke, da der ingen øjenvidner var til ulykken, siger Henrik Sønderskov til Ritzau.

Politiet har underrettet de pårørende til den dræbte danske familie, der boede i Esbjerg - mens man endnu ikke har identificeret den lettiske mand.