TV der bevæger dig

Fem partier vil af med havnebestyrelsen

Revisionsrapporten om Vejle Havn viser, at ansatte har brugt store summer på blandt andet parfume, spiritus og slik. Foto: Ina Clausen

Bestyrelsen bag Vejle Havn bør gå af, mener fem byrådspartier. Sagen skal diskuteres til et byrådsmøde onsdag eftermiddag.

Fem partier stiller forslag om, at den samlede havnebestyrelse skal trække sig som konsekvens af to kritiske rapporter. Dels kommunens interne rapport udarbejdet af økonomiforvaltningen, dels den revisionsrapport, som PwC har fremlagt.

Det er den konservative kulturudvalgsformand, Dan Arnløv Jørgensen, der har udarbejdet forslaget i samarbejde med Peter G. Harboe (LA), Lone Myrhøj (SF), Lasse Bak Egelund (Enhedslisten) og Holger Gorm Petersen, der for nylig har stiftet sit eget parti ved navn Vejle Folkeparti.

Dan Arnløv Jørgensen har gennem hele forløbet været stærkt kritisk over for bestyrelsens rolle i sagen om brug af havnekroner til private formål - blandt andet mange rejser.

- Hvis det havde været enhver anden bestyrelse uden politiske medlemmer, så havde de været nødt til at gå af. Og jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være anderledes i den her sag, siger Dan Arnløv Jørgensen til TV SYD.

Men spørger man bestyrelsen selv, har de ingen intentioner om at gå af.

- Jeg kunne ikke drømme om at gå af. Som medlem af bestyrelsen har man altid et ansvar, men jeg har ikke noget i den her sag, som jeg er træt af, siger løsgænger i byrådet, Christa Laursen, der samtidig er havnebestyrelsesmedlem.

Samme holdning har den midlertidige formand for bestyrelsen bag Vejle Havn.

- Jeg mener ikke at bestyrelsen skal gå af. Hvis vi går, hvem skal så tage over? Så bliver det en række uerfarne medarbejdere, som får svært ved finde hoved og hale i det hele. Hvis bestyrelsen skal starte fra scratch, så kommer havnen til at sejle sin egen sø, siger Peder Hummelmose (V), der også er byrådsmedlem i Vejle Kommune.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden