Fem punkts plan skal skabe ro i VB

Selskabet bag Vejle Boldklub, VB Alliancen Holding A/S, præsenterede fredag en økonomisk plan, der skal skabe ro til arbejdet med at få klubben tilbage i Superligaen.

Vejle Boldklub havde faktisk mistet sin licens til at spille i 1. division på grund af usikker økonomi, men aktieemissionen indbragte 4,3 millioner og reddede klubben. Nu skal en plan med fem punkter styrke selskabets økonomi med op mod 9 millioner kroner.

- Nu håber vi på, at de fire første punkter alle kan falde på plads, så vi får tilført den ansvarlige lånekapital på over 3,0 millioner kr., så der er økonomisk ro til arbejdet med projekt ?VB i Superligaen 2016, siger Lars Skou i en pressemeddelelse.

Vejle Boldklub ligger lige nu på en 7. plads i NordicBet Ligaen og har ingen reel chance for oprykning i denne sæson. I Klubbens fire sidste kampe møder de topholdene Silkeborg, Lyngby og Hobro.

 

Fem punkts planen

1. Kreditfaciliteter

Selskabet har lavet en aftale med Sydbank omkring kreditfaciliteter, der dækker behovet ifølge budgetterne.

2. Moderklubben

Vejle Boldklubs amatørafdeling har indvilget i at understøtte selskabet i
bestræbelserne på at blive endnu mere bæredygtig økonomisk.

3. Vejle Stadion

Selskabet føler, at der er en god opbakning blandt politikerne i Vejle
Byråd i forhold til at få tilpasset lejen på Vejle Stadion, så den passer til
det nuværende renteniveau og til tilskuerantallet i NordicBet Ligaen.
Såfremt aftalen falder på plads reguleres den alt efter, hvilken række
Vejle Boldklub spiller i.

4. Lønreduktion

Selskabet er i positiv dialog med selskabets ansatte omkring en
lønreduktion i resten af 2014.
Og under forudsætning af, at de første fire punkter i planen falder på
plads:

5. Ansvarlig lånekapital

Investorer indskyder ansvarlig lånekapital - på for selskabet fordelagtige
vilkår ? i selskabet på over 3,0 millioner kr.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.