Fotovognene er sat ind for at skabe sikker trafik. Men i Dansk Folkeparti kalder i dem pengemaskiner. Hvorfor?
- Fordi man ikke altid stiller dem på de vejstrækninger, hvor man ved at der sker mange uheld, og hvor det er vigtigt, at bilisterne kører mere stille og roligt. Men at man i højere grad sætter dem de steder, hvor der ikke er den store fare, og hvor man har et indtryk af, at flere kører for hurtigt, så man derfor kan tjene penge på det.
Fotovognene skal holde der, hvor det er farligt for folk at komme, hvor mange bliver dræbt. De skal ikke holde steder, hvor man bare kan få mange penge i kassen.
Hvis det viser sig, at vognene holder på de farligste veje, hvor det skaber størst mulig sikkerhed i trafikken, hvad er problemet så med ATK-vognene?
- Det må vi se på de tal, hvis der kommer noget, der kan dokumentere det. Det har jeg svært ved at tro, for vi hører jævnligt historier om, at man i virkeligheden stiller dem der, hvor det bare giver penge i kassen, hvor man bare kan klippe mange bilister. I stedet for at stille dem der, hvor man ved, at der er foregået rigtig mange ulykker. Det er jo der, hvor de skal stå.
Når man holder ATK-tallene op mod ulykkesstatistikken, så viser det sig, at 70 procent af vognene holder på de farligste strækninger med flest ulykker. Hvorfor så stadig kalde dem pengemaskiner?
- Når du siger 70 procent, så er der stadig 30 procent, der holder andre steder. Nu har jeg ikke selv haft lejlighed til at se de tal. Det vil jeg glæde mig til at se. For indtrykket er altså, at man bruger de her fotovogne rundt omkring til at overholde de måltal, der har været på færdselsområdet tidligere. Det har vi simpelthen ikke været tilfredse med. Fotovognene skal holde der, hvor det er farligt for folk at komme, hvor mange bliver dræbt. De skal ikke holde steder, hvor man bare kan få mange penge i kassen.
Der skal være et grundlæggende politifagligt skøn for, at man gør det.
Men der var faktisk færre indtægter på ATK-vognene end budgetteret i 2015. Måltallene er droppet for 2016. Og fra årsskiftet sidder der ikke længere uddannede politifolk i vognene. Hvordan kan det så være, at I stadig er imod fotovognene?
- Vi er ikke imod, at man slår ned på fart eller på andre former for forseelser. Jeg synes bare, at der skal være et grundlæggende politifagligt skøn for, at man gør det. Så jeg kan sagtens gå ind for, at man måler fart nogle steder. For eksempel hvor der er mange dræbte og kvæstede eller ved skoler og børnehaver. Men der er også nogle steder, hvor det måske ikke altid giver den helt store mening.
Du siger, at det skal være et politifagligt skøn, hvor der sker mange ulykker. Det sker der så tilsyneladende der, hvor vognene holder. Hvad er så problemet?
- Ja, i 70 procent af tilfældene. Det er mig bekendt ikke alle tilfælde. Men de tal må vi se på, og så forholder vi os selvfølgelig til dem.
