Femårige Nikolaj fejrede i dag fastelavn på plejehjem

Annelise Holm er dement, og bor derfor på plejehjem. Hun har sammen med andre beboere været med til at forberede en fastelavnsfest for børnene fra to lokale børnehaver. Små børn og demente en nemlig en god cocktail.

I dag var en gruppe børn fra Børnehuset Erritsø inviteret til fastelavnsfest på plejecenter Øster Elkjær, hvor femårige Nikolaj Kristiansen er med.

quote

De er så søde børnene, når de kommer her. Vi tænker tilbage på, da vi selv var unge og havde det sjovt og dejligt.

Annelise Holm, pejehjemsbeboer, Øster Elkjær, Erritsø

På plejecentret er børnene længe ventet. De gamle har nemlig forberedt fastelavnsfesten i flere dage, de har både malet både fastelavnstønden og lavet flotte hatte til festen. 

Nikolaj Kristiansen er 5 år og demensven. I dag er han i anledningen af fastelavnsfesten klædt ud som tysk politimand.

Annelise Holm synes, han ser godt ud: - Ej, hvor er du flot.

Nikolaj kommer på besøg på plejecentret sammen med sine børnehavevenner hver anden uge. Normalt laver de gymnastik og spiser sammen med de gamle. Noget han synes er sjovt:

- Jeg kan godt lide det, siger han.

Besøgene er styret af en kontaktperson fra både børnehave og plejecenter. 

Det er til glæde for både børn og gamle at mødes til aktiviteter på plejehjemmet
Det er til glæde for både børn og gamle at mødes til aktiviteter på plejehjemmet
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Også Fredericia Idrætsdaghøjskole er indvolveret i projektet, hvor Lone Brodersen er projektleder: 

- Det gælder om at bringe livet ind på plejecentrene. Børnene kommer med liv. Det kan være svært at bevæge sig ud i samfundet for de demente. Samtidigt kan det være svært for de demente at huske, hvad de har oplevet. Men det med at være i nuet sammen med børnene, det giver så meget mening.

quote

Det kan være svært at bevæge sig ud i samfundet for de demente. Samtidigt kan det være svært for de demente at huske, hvad de har oplevet. Men det med at være i nuet sammen med børnene, det giver så meget mening

Lone Brodersen, projektleder, Bevæg dig Glad, Fredericia Idrætsdaghøjskole

Annelise Holm er også lykkelig for besøget: 

De er så søde børnene, når de kommer her. Vi tænker tilbage på, da vi selv var unge og havde det sjovt og dejligt. 

Når børnehavebørnene har været ude og prøve at være demensvenner får de et kursus. Her lærer de hvad demens er, og det er de egentlig meget gode til at forstå:

- Deres hjerne er i stykker, som fireårige Olivia Schmidt-Hansen fortalte i TV SYD i mandags.

Efter en forsøgsperiode er der nu fire plejecentre, der får besøg af seks børnehaver i Fredericia Kommune.