Femteklasser blev klogere på videnskab og teknologi

Fredag er Forskningens Døgn over hele landet. I Esbjerg kunne elever fra femte klasse bliver klogere.

UC Syd i Esbjerg gjorde fredag elever fra kommunens femteklasser klogere på videnskab og teknologi.

Forskningens Døgn er en årligt tilbagevendende begivenhed over hele landet.

I dag har jeg lært, at man kan bruge solen til meget mere end bare at blive varm.

Blandt deltagerne i Esbjerg var femte klasse fra Skads Skole.

- Jeg prøver at bygge en traktor. I dag har jeg lært, at man kan bruge solen til meget mere end bare at blive varm, sagde William Ravn fra Skads Skole til TV SYD.

På mange forskellige stande kunne eleverne blive klogere på en række forskningsområder.

Eleverne kunne blandt andet prøve at programmere Legorobotter, bygge med magneter eller cykle for at lave strøm til husholdningsmaskiner. I én af boderne var det også muligt at få lagt gips på armen.

Måske kan Forskningens Døgn give eleverne i femte klasse en idé om, hvilket job de skal have i fremtiden.

William Ravn er ikke i tvivl.

- Jeg vil enten være mekaniker eller brandmand… for de laver ikke særligt meget, sagde William Ravn med et smil.