TV der bevæger dig

Ferie til børn er ingen selvfølge

For mange børn er ferie ikke lig med spændende oplevelser og samvær med familien. En del af dem er i denne uge samlet i Lintrup.

Børn der har en hverdag, der gør dem udsatte, er i uge 28 samlet på Røde Kors lejr. Formålet er, at give dem varige minder og noget af den omsorg og nærvær, som de ikke som en selvfølge, får til daglig.

Det er Ungdommens Røde Kors, der inviterer børn med på ferie og for flere af de 70 børn mellem 7 og 13 år, er det første gang, de får den oplevelse.

-Ferielejrene handler helt enkelt om at skabe positive fællesskaber og oplevelser for de børn og unge, som ellers ikke får dem tilbudt. Vores frivillige holder ferie sammen med børnene, fordi de har lyst og fordi de vil børnene. Det betyder, at børnene får omsorg, skulderklap, vilde oplevelser og nye venner i overflod, når de er på ferielejr, fortæller Amalie Utzon, der er landsformand i Ungdommens Røde Kors.

Ungdommens Røde Kors har siden 1964 inviteret børn på ferielejr. I år bliver mere en 1300 børn tilbudt et ophold på en af årets ferielejre.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden