Fest for førerhunden Nelly

I dag er det international førerhundedag. I Fredericia bliver det fejret med en tur rundt til nogle af de steder i byen, hvor førerhunde og deres ejere har særlig gode vilkår.

Når Brian Sørensen han skal rundt i Fredericia, så foregår det altid sammen med sin førerhund Nelly.

Derfor er det vigtig at Brian Sørensen og ikke mindst Nelly, bliver budt velkommen og måske endda oplever en ekstra positiv opmærksomhed.

Det er der heldigvis flere gode eksempler på i Fredericia og det vil de to gerne sætte pris på. Derfor bliver der i dag overrakt diplom og en buket blomster til bl.a. Føtex og Kagehuset i Fredericia.

-Vi ved godt vi fylder meget i gadebilledet eller i en butik, men førerhunden er et uundværligt hjælpemiddel for os og samtidig fungerer hunden som et familiemedlem.

Derfor bliver vi ekstra glade, når vi kommer steder hvor både vi og vores hunde er velkomne, siger Tanja V. Andersen fra Dansk Blindesamfund.

Brian Sørensen og Nelly skal i dag rundt til fem steder i Fredericia. Her er der nemlig ofte både en skål vand eller en godbid til Nelly.

Se klip med Brian Sørensen og Varehuschef Henrik Mogensen fra Føtex

Varighed 0:37