25. december har tradition for at være dagen, hvor hyggen i familiens skød bliver afløst af drinks, dansetrin og dørmænd. I år var ingen undtagelse, og både politikredsen i Sydøstjylland og Syd- og Sønderjylland melder om en travl nat.
- Der var rigtig meget gang i den, men det var, som vi havde forventet, siger vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.
Politiet har haft de sædvanlige opgaver, indtagelsen af alkohol medfører.
- Der var de typiske fuldemandsslagsmål og uro i gaderne, men intet alvorligt, lyder det fra Sydøstjyllands Politi.
Et par unge mænd måtte dog en tur på politigården for at køle af, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.