TV der bevæger dig

Festen er slut

Hvor meget mandehørm kan 1.900 mænd producere? Svar: Enormt meget! Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Mandag er sidste dag i Sønderborgs traditionsrige ringridning.

Fire dages fest er slut i dag i Sønderborg. Og det betyder, at landets største herrefrokost har været i gang siden frokost. Godt 1.900 mænd i deres stiveste puds har lyttet til Amin Hundredekilooverbæltestedet Jensen og andre morsomme mænd og drukket en enkelt, måske.

Allestedsnærværende Leif Maibom talte, tidligere minister Kristian Jensen (Venstre) var efter sigende meget sjov i sit bidrag og modtog stående ovationer derefter. Borgmester Erik Lauritzen forsøgte at bilægge den tvekamp, der har været næsten siden hesten blev opfundet mellem Aabenraa og Sønderborg om, hvis ringridderfest er bedst. Musikken blev blandt andet leveret af Sønderborggarden.

- Det var meget, meget flot fortæller en, der var med.

Festen begyndte klokken 12 og sluttede klokken 17, og i morgen er der atter en arbejdsdag.

Herrefrokosten er kulminationen på fire dages byfest, hvoraf ringridningen kun er en del, omend stor del, med 500 ekvipager, der kæmpede om at blive prinser og prinsesser.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App