Festival flytter i fængsel

Næste års Middelalderfestival flytter fra midtbyen i Horsens og ud i fængslet.

Middelalderfestivallen den 30. og 31. august 2013 skal ikke længere holdes midt i Horsens by, men i det gamle fængsel, har byrådet besluttet.

I fængslet er der en en fantastisk mulighed for at skabe en illusion om en borg, der huser et middelaldermarked med musik, ridderturneringer, offentlige hængninger, gøglere, madboder, handel og håndværk, mener byrådet.

Derudover får middelalderfestivalen noget, som det gamle festivalområde i midtbyen har svært ved at skaffe: Store græsarealer til telte og boder.

Europæisk Middelalder Festival har været afholdt i 18 år. Den overværes af omkring 100.000 mennesker.