Festival udvider og justerer

Esbjerg Rockfestival udvider og justerer på konceptet. Som den første festival kunne den i dag offentliggøre programmet for næste års firser-fest.

- Vi har finjusteret konceptet fuldstændig. Nu er det 80?erne - og kun 80?erne - det handler om! siger Søren Højbjerg fra Esbjerg Rockfestival. Ingen anden festival vil kunne diske op med så mange kendte hits på så kort tid. Der er flere navne end nogensinde, der kommer flere aktiviteter på festivalpladsen, og samtidig udvider vi festivalen til to dage.

80'er stjerner

Festivalen, som finder sted 1. og 2. juni næste år, byder på en række 80'er - stjerner. F.eks. Kim Wild, Alphaville, Nik Kershaw, Belinda Carlisle, Rocazino og Dodo and The Dodos.

Førstedagen bliver helliget danske jam-bands, som spiller udødelige hits fra de gyldne 80'ere. F.eks. The Boss (Tribute to Springsteen) eller Enjoy the Silence (Depeche Mode Jam).

Foruden bands deltager flere dj's i Eldorado-teltet. Ikke mindst Mr. Eldorado - Jørgen de Mylius.