TV der bevæger dig

Fik franarret BMW til 349.000 kr

02:55

Det var denne bil, Thyge Bonde Christensen havde sat til salg, og som han senere blev franarret.

1 af 2

En storsvindler snyder sig til dyre biler, tøj og lydudstyr. Det seneste offer er en mand fra Bredsten, der har fået franarret sin BMW til 349.000 kroner i et bilsalg.

Thyge Bonde Christensen modtog tirsdag et foto på sin mobil, der viste en bankkvittering, for salget af sin bil. Han troede pengene var på vej, og afleverede bilnøglerne, men pengene kom aldrig.

Det svindelnummer er bare ét af en lang rækker sager. Indtil nu har svindleren, en 21-årig mand fra Hobro, primært holdt sig til det midt- og vestjyske. Ifølge TV/MIDT-VEST har han her bedraget folk 36 gange for et beløb på op mod to millioner kroner.

Hans fremgangsmåde er blandt andet, at han viser et såkaldt screen dump, hvor det ligner, at han har overført pengene elektronisk. Hos Himmerlands Politi advarer de desuden mod, at han har gode overtalelsesevner.

Nu er svindleren så kommet til vores område, hvor det er gået ud over Thyge Bonde Christensen fra Bredsten, som har fået franarret sin BMW. Den 21-årige svindler bruger sit eget navn, og politiet har da også snakket med ham i telefonen, men han har ikke lyst til at tale med politiet. Manden er nu efterlyst af politiet, der ikke kan finde ham.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden