Fik tæsk efter at have stjålet en flaske sprut

Et simpelt tyveri udviklede sig til et voldeligt overfald i Aabenraa i nat.

Det gik bestemt ikke, som en 42-årig mand havde håbet, da han forsøgte at stjæle en flaske spiritus fra en yngre mand på et værtshus i Aabenraa.

I stedet for at slippe afsted med tyveriet, blev han på Rådhusgade indhentet af den mand, han netop havde snuppet flasken fra. Den 42-årige blev både slået og sparket, og politiet modtog anmeldelsen klokken 02.52. 

- Han har fået nogle skrammer og flænger, men har det ellers fint, siger vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Politiet leder nu efter gerningsmanden, der beskrives som 25-28 år gammel, 170-180 cm høj, spinkel af bygning og iført en bluse.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.