Filskov og Krogager redder deres skoler

Glæde på folkeskolerne i Billund Kommune i dag. Alle folkeskolerne får lov at køre videre efter et nyt budgetforlig.

Det nye budgetforlig får størst betydning på skoleområdet, hvor der sker ændringer i forhold til 10. klasseskolen, Stenderup-Krogager og Filskov Skole, en ny fællesskole i Billund. For alle kommunens skoler sker der en reduktion i ressourcetildelingen.

Det betyder, at ressourcetildelingsmodellen til skolerne reduceres med 2,4 millioner kroner i 2011, hvilket svarer til en ca. 2 procents besparelse, der fordeles forholdsmæssig mellem skolerne. Og derudover skal fagudvalg og administration i fællesskab udarbejde forslag til yderligere besparelser på ca. 10 millioner kroner årligt fra 2012.
 
Udover skoleområdet har forligspartierne også besluttet at i det omfang det er muligt, kan etableres biblioteksfilialer i frivilligt regi i Vorbasse og Sdr. Omme. 

Se mere forliget