TV der bevæger dig

Finanslovsforslag giver penge til ny motorvejsafkørsel ved Vejen

Folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) og borgmester Egon Fræhr glæder sig over udsigten til en ny motorvejsafkørsel. Foto: Claes Adel, TV SYD

Regeringen har afsat 14 millioner kroner til at bygge ny motorvejsafkørsel på Esbjerg-motorvejen ved Vejen Øst. Det vil være til gavn for den lokale erhvervsudvikling, er begrundelsen.

Både erhvervsliv og de lokale politikere i Vejen-området har længe gået med været et stort ønske om nye motorvejsramper i vestgående retning på Esbjergmotorvejen ved Vejen Øst.

Det vil øge trafiksikkerheden i Vejen, lyder begrundelsen, så den tunge trafikale belastning gennem Vejen by reduceres, og det vil medføre gode muligheder for erhvervsudvikling omkring Vejen Øst.

00:22 Luk video

Og det er noget, der glæder Vejens borgmester, Egon Fræhr.

- Med den trafikbelastning, der er i området, er det en rigtig god ting for Vejen, at det her nu bliver en mulighed, siger han.

Regeringens finanslovsudspil for 2017 lægger op til, at der afsættes 14 millioner kroner i perioden 2017-2019 til etablering af nye til- og frakørselsramper ved Vejen Ø.

Vejen Kommune har tilsvarende afsat 12,6 millioner kroner til medfinansiering.

 

Læs også Borgmestrene i Horsens og Hedensted glæder sig over udvidelsesplaner for E45

 

-

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden