Find en praktikplads syd for grænsen og få regeringen til at betale

Det skal være billigere for unge på erhvervsuddannelser at tage en praktikplads i Nordtyskland

Det skal være billigere for danske elever på erhvervsuddannelser at tage sig en praktikplads syd for grænsen. Regeringen afsætter syv millioner kroner til at betale for en del af elevernes boligudgifter mv. i det nordlige Tyskland.

Det fremgår af  regeringens vækstplan for Danmark, som Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen og Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen mandag fremlagde i Nr. Snede.  

Regeringen vurderer, at danske virksomheder på sigt vil få øget adgang til faglært arbejdskraft, når den  støtter unges mulighed for at gennemføre deres uddannelse ved at tage en praktikplads i det nordlige Tyskland.

Der afsættes syv millioner kroner som en forsøgsordning til formålet i 2016 til 2019.