TV der bevæger dig

Firbenede besøgsvenner

02:21

Alle hunde skulle efterses nøje, inden de kunne godkendes som besøgsvenner for de ældre.

1 af 2

68 hunde skal i de næste to dage stå ret til hundesession som besøgsvenner på plejehjem i Vejle.

Logren med halen er ikke nytteløst! Små firbenede venner kan sprede smil og glæde på de danske plejehjem - og den idé er blevet vel modtaget i Vejle Kommune, der i dag afholdt "hunde-session" for kommende besøgshunde.

Opgaven er simpel, hunden skal være glad for at blive kælet for, og så skal den kunne klare høje lyde, små overraskelser og ikke være for ivrig. Så kan en hund måske gøre en dement plejehjemsbeboer gladere i hverdagen. På Vejle Kommunes ni plejehjem, har man derfor i dag holdt åbent for hundeejere, der gerne ville dele deres hundeglæde med andre.

I den forbindelse mødte TV SYD den fem år gamle labrador, Gwendy, og hendes ejer Else Lykke Jørgensen. Hun fortæller, at hendes labrador sagtens kunne glæde andre end hende selv, og det at møde op på plejehjemmet engang imellem med en besøgshund ikke er noget problem, hvis man kan hjælpe andre.

Masser af frivillige

Alene i Vejle Kommune har 68 hunde og deres ejere meldt sig som mulige besøgsvenner - på landsplan har over 300 haler meldt sig under fanen. Det er dog ikke alle hunde, der vil være egnede som besøgshunde, men der er ikke nogen fast kvote for, hvor mange hunde, de danske plejehjem har brug for, så derfor bliver alle taget i betragtning.

Det er hundeejeren, der skal møde op med besøgshunden, og ordningen er helt frivillig. Til gengæld er der ingen faste rammer for, hvornår både de to- og firebenede venner skal kigge forbi plejehjemmene.

De våde snuder kan vække længe glemte minder og tryghed til live hos de ældre, der måske ikke længere kan huske alene ved at kigge på billeder. Idéen om hundebesøg på hjemmene er blevet adopteret i tre af landets kommuner indtil videre; Vejle, Næstved og Kerteminde.

Se masser af hundeøjne og mød Gwendy i aften på TV SYD klokken 19.30.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden