Fire-årig satte ild til lade

En fire-årig kom ved 17-tiden søndag til at sætte ild til noget halm i en lade på en ejendom i landsbyen Holt ved Vamdrup. Han fik dog tilkaldt sine forældre, som slukkede ilden.

Barnet antændte noget halm i laden. Ilden fik godt fat - og han løb ind for at tilkalde sine forældre.

Faren løb ud i stalden - og det lykkedes ham at slukke ilden, inden den fik rigtig fat. Men i forbindelse med slukningen pådrog han sig førstegradsforbrænding på højre skinneben. Også moren måtte en tur omkring sygehuseet efter branden. Hun blev tjekket for røgforgiftning.