Motorvejsuheld ved Kolding skabte mandag morgen lange køer

Fire køretøjer var kort før kl. 8 indblandet i et uheld, som spærrede motorvejen ved Kolding i en time. Vejen er nu genåbnet, men de lange køer tager lang til at afvikle.

Uheldet skete kl. 7.46. En varebil og en grisetransport kolliderede mellem Bramdrupdam og motorvejskryds Kolding. To personbiler blev efterfølgende ramt.

- Meldingen lød på flere tilskadekomne, men så galt er det heldigvis ikke gået, siger vagtchef Lars Grønlund, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

En enkelt person måtte befries af redningsmandskabet, og vedkommende er kørt til tjek på sygehuset.

Grisetranporten blev skadet på trækkeren. Den er kørt ind i nødsporet, mens Danish Crown har sørget for anhængeren, som var fyldt med grise.

quote

Motorvejsnettet blev udfordret fra morgenstunden. Tidligere skete et uheld - også med fire biler - ved Skanderborg, så motorvejen var spærret.

Lars Grønlund, vagtchef, Sydøstjyllands Politi

Ved 8.30-tiden blev et spor åbnet i østgående retning på motorvejen. Og lidt før kl. 9 blev hele motorvejen genåbnet.

- Men det tager lang tid at afvikle køerne, som på et tidspunkt var op mod 10 kilometer lange, siger vagtchefen til T V SYD.

Motorvejsnettet blev udfordret fra morgenstunden. Ved syv-tiden kørte fire biler sammen ved Skanderborg. Også her var motorvejen lukket i lang tid, oplyser Lars Grønlund.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Se de lange køer efter uheldet ved Kolding.