Fire byer vil have jysk politiskole

Både Haderslev, Sønderborg, Fredericia og Kolding vil have ny jysk politiskole - hvis den kommer.

Borgmestre i Haderslev, Sønderborg, Fredericia og Kolding  venter i spænding på at politikerne på Christiansborg bliver færdige med forhandlingerne om det nye politiforlig. Her bliver det nemlig besluttet, om der skal etableres en ny politiskole uden for København.

Haderslev, Fredericia og Sønderborg har for længst meldt sig ind i kampen - og nu har også Kolding rejst sig på sine frierfødder. Og borgmester Jørn Pedersen tror på det.

-  Sådan nogle politielever rykkes ud engang imellem, hvis der kommer terrorhandlinger eller lignende, og så ligger Kolding jo godt. Uanset om det er nord, syd, øst eller vest, er Koldings placering supercentral. Det siger Venstreborgmester Jørn Pedersen og tilføjer:

- Jeg er meget spændt, det må jeg sige. 

En ny politiskole i Jylland er en del af regeringsgrundlaget for Lars Løkke Rasmussens regering. Også  Herning og Randers er kandidatbyer.  

Se klip med borgmester Jørn Pedersen her, hvor han svarer på, hvad en politiskole i Kolding vil betyde for byen: