Fire køkkener omlægger til økologi

Efter sommerferien skal der kun serveres økologiske retter på Helsehjemmet, Kløvervænget, Sillerup Plejekollegium og KompetenceCentret i Haderslev.

Det sker fordi Haderslev Kommune har fået bevilliget midler til at omlægge de fire køkkener til økologi. Pengene kommer fra NaturErhvervsstyrelsen, der giver støtte til økologisk omstilling i offentlige køkkener. Midlerne skal primært gå til at uddanne køkkenpersonalet og projektstyring. Herudover har Haderslev Kommunes udvalg for Sundhed og Forebyggelse givet penge til frikøb af medarbejdere og udgifter til de økologiske råvarer

Sundere mad

Haderslev Kommunes erfaringer viser, at en omlægning til økologi betyder sundere mad med flere grøntsager og mindre kød. Samtidig kan den grønne omstilling også have andre positive effekter som for eksempel en reduktion i madspildet. Omlægningen til økologi er et 2-årigt pilotprojekt