TV der bevæger dig

Fire kontinenter danser

Uffe Elbæk og Allan Lorentzen i Sydbank til overrækkelse af sponsoratet.

Arrangørerne forsøger at få Aabenraa til at syde af fremmede danse og eksotisk mad, når sidste års succes med en musik- og kulturfestival gentages til september.

Afro-Asian Educare Foundation, som er arrangør, har mærket stor lokal opbakning til initiativet. Bl.a. modtog de fredag 5000 kr. fra Sydbank.

Men der modtages stadig gerne sponsorater for det er et stort arrangement, der skal op at stå. 

Godt formål

- Vi synes, at sponsoratet går til et rigtig godt formål, festivalen er med til at sætte Aabenraa på landkortet både nationalt og internationalt, udtaler Allan Lorentzen fra Sydbank. Han overrakte de 5000 kr. til Uffe Elbæk, direktør for Erhvervenes Hus, der er privat engageret i projektet og også er med i arrangørgruppen.

Musik og dans i centrum

Musik og dans er i centrum, når Musik- og Kulturfestivalen i Aabenraa løber af stablen d. 24. september i Frøforsyningen. Hele fire kontinenter er repræsenteret, og der vil være nogen for enhver smag, da musikken breder sig fra trommegrupper til professionelle DJ?s.

- Men ingen festival uden mad. Maden er en kæmpe del af vores kultur, og også i år vil det kyndige madhold stå for at kokkerere til de mange mennesker, som i år får autentisk mad med grobund i det asiatiske og afrikanske køkken, noterer Hans J. Nielsen fra arrangørgruppen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden