Fire mænd i samme bil sigtet for spritkørsel

Fire mænd blev sigtet for spirituskørsel efter et færdselsuheld midt i Egtved tirsdag aften, selv om de kørte i samme bil.

Ved uheldet blev fire personer kørt til skadestuerne i Vejle og Kolding. Ingen havde alvorlige kvæstelser.

- En bil med fire mænd – danskere, men bosat i udlandet – kører ud for ubetinget vigepligt og rammer den anden bil i krydset Thybovej-Aftensang, fortæller vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

Ingen vidner har set, hvem der kørte bilen – og selv om bilen ejer har erkendt, at han førte bilen, tog politiet blodprøver af alle fire.

- Ellers risikerer vi jo, at de løber fra forklaringen i morgen, siger vagtchefen. Derfor valgte vi at sigte dem alle fire for spirituskørsel.

Se flere videoer fra localeyes.dk

To af mændene blev kørt til kontrol på Vejle Sygehus, mens to personer i den påkørte bil var et tur omkring Kolding sygehus. Det var en mor og datter, som begge måtte befries af brandfolkene. De havde ikke fået alvorlige skrammer.

Afhængig af promillen risikerer føreren af mande-bilen at miste kørekortet. Men alene det at køre ud selv om man har ubetinget vigepligt, kan betyde ubetinget frakendelse af kørekortet, når der sker personskade.

De to kvinder måtte befries fra deres bil efter sammenstøddet.
De to kvinder måtte befries fra deres bil efter sammenstøddet.
Foto: Local Eyes Agency