Fire påske-spritbilister

Trods stor aktivitet på vejene har politiet i Syd- og Sønderjylland i påsken hidtil kun afsløret fire sprit-bilister. Den seneste blev afsløret, da han kørte i grøften ved Rinkenæs søndag morgen.

I forbindelse med påsken gennemfører politiet traditionen tro en landsdækkende mårettet færdselsindsats, hvor især hastighedsovertrædelser og spiritus- og narkotikakørsel er i fokus.

I rejsedagene i begyndelsen og slutningen af påskeferien er indsatsen være rettet mod hastighedsovertrædelser, mens indsatsen påskedag vil være koncentreret om spiritus- og narkotikakørsel - og i morgen mandag kommwer farten igen i højsædet.

Indsatsen vil have et særligt fokus på kørsel til og i sommerhusområder, idet påsken traditionelt er tidspunktet for gensynet med sommerhuset og afholdelse af påskefrokoster.