TV der bevæger dig

Fire Ribe-drenge vandt landsdækkende konkurrence

02:23

Et professionelt hold indspillede idag en prof-udgave af Ribe-drengenes film.

1 af 2

Fire drenge fra Ribe vandt en konkurrence om en kampagnefilm optaget på mobiltelefon. I dag blev deres film genindspilles af et stort filmhold i Århus.

Drengene vandt den landsdækkende konkurrence ?Sluk solariet ? med mobilen?.

I dag lavede et professionelt filmhold en prof-udgave af de fire unge skoleelevers eget filmkoncept ?Blind Date?, som laves til et biografspot, der senere på året skal vises for ½ mio. mennesker i danske biografer.

600 skoleelever fra hele landet har arbejdet intenst med deres mobiltelefoner for at optage korte film om at  gå i solarium - og det sundhedsskadelige i det.
Konkurrencen ?Sluk solariet ? med mobilen? er en del af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne. 

Blandt næsten 200 indsendte film har en jury bestående af filminstruktør Nikolaj Kopernikus, projektchef Anja Philip fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne, direktør Henrik Laier fra Picturewise samt DJ og musiker KATO udpeget filmen ?Blind Date? som dette års vinder.

- ?Blind Date? er en klar vinder. Den skiller sig ud ved at have en overraskende pointe, være fuld af humor,  og have et budskab, der går klart igennem, siger Nikolaj Kopernikus.

Den færdige film får premiere i biografer landet over den 17. november.

Indtil da kan du se drengenes film her:

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu