TV der bevæger dig

Fire unge kvæstet ved solo-ulykke

Et stort opbud af ambulancer og redningskøretøjer i aftes ved Abild. Foto: Brand & Redning Sønderjylland

Fire unge blev onsdag aften kvæstede ved solo-ulykke ved Abild, hvor en bil rullede rundt. Rute 11 var spærret under det timelange redningsarbejde.

Uheldet skete ved 21-tiden onsdag aften på Ribe Landevej, rute 11, ved Abild, hvor en bil med fire unge mennesker rullede rundt og lå på taget i grøften. 

Rute 11 var spærret under det timelange redningsarbejde, hvori et stort opbud af ambulancer og redningskøretøjer deltog.

De fire unge blev frigjort fra bilen og kørt til behandling på sygehus med kvæstelser.

- Vi har ikke fået meldinger om, at de skulle være kommet alvorligt til skade. Årsagen til, at de kørte galt på den mørke og våde vej, er heller ikke fastlagt endnu, siger vagtchef Nikolaj Hølmkjær, Syd- og Sønderjyllands Politi, torsdag morgen til TV SYD.