Firma fra Hoptrup lægger arm med Apple og de andre giganter

Et lille firma i Sønderjylland har succes med at lave telefoner, der kan sammenlignes med giganternes undtagen på prisen. De er meget billigere.

Et lille firma i Hoptrup har taget kampen op mod de største producenter af mobiltelefoner som Apple og Samsung.

Firmaet får fremstillet sine egne telefoner og tablets, som bliver solgt i hele landet. Og i udlandet.

Det lille firma, Dan Cell A. E. Elektronik fra  Hoptrup mellem Haderslev og Aabenraa, har netop lavet en aftale med Afrika, som indehaver Jans Skovdahl udtrykker det.

Hør ham i klippet øverst i artiklen og hør først en kunde, Kasper Hansen, fortælle, hvorfor han har købt en af firmaets telefoner.

De kan købes fra 600 kr. til 3-4000 kr.