TV der bevæger dig

To firmaer må yde privat hjemmehjælp i Sønderborg

Det er sygeplejerskerne Anette Eg Koch og Anja Cecilie Jacobsen, der driver CaRas pleje og omsorg.

Sønderborg Kommune har nu valgt de to firmaer, der fra 1. januar skal levere privat hjemmehjælp til de borgere, der ønsker det.

 Det er det lokale firma CaRas pleje og omsorg og Danske Diakonhjem Fritvalg, der overtager opgaven. De to firmaer og deres medarbejdere er i forvejen kendte ansigter i kommunen, idet de også i dag leverer hjemmehjælp til en del af kommunens borgere. Kontrakten med de øvrige godkendte leverandører er opsagt med årets udgang.

Fire firmaer bød på opgaven med og Sønderborg Kommune vurderer, at der er tale om fire tilbud af generel høj kvalitet, som både pris- og kvalitetsmæssigt ligger meget tæt. Tilbuddene er evalueret og tildelt point ud fra kriterierne pris og kvalitet, som har vægtet lige meget. CaRas pleje og omsorg og Danske Diakonhjem Fritvalg har afgivet de to tilbud, som samlet set har opnået flest point.

Kontrakten indgås for en 4-årig periode med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Leverandørerne afkræves en sikkerhedsstillelse svarende til 10 procent af den forventede omsætning. Udbuddet medfører en årlig besparelse på 338.000 kroner.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden