Firmaet bag de Syddanske ambulancer har en fin økonomi

Et nyt regnskab fra det hollandske firma, der skal overtage det meste af ambulancekørslen i Region Syddanmark, viser et overskud på godt 23 mio. kr. før skat.

Kritikere af det hollandske firma har ellers sat spørgsmålstegn ved økonomien i firmaet, skriver Beredskabs Info.

Bios overtager det meste af ambulancekørslen i region Syddanmark til næste år.

Bios er ejet af holdingselskabet Cetorhinus Group, der netop har afsluttet sit regnskab for 2013. Det viser et overskud på godt 23 mio. kr. før skat ? eller 3,1 mio. euro.

Bios kører ambulancer og transporterer passagerer især i Rotterdam-området. Og snart altså også i Syddanmark.