TV der bevæger dig

Fisker i havsnød i Horsens Fjord

Så tæt var tågen over fjorden.

En lystfisker blev onsdag morgen bjærget i den nordlige del af Horsens Fjord ved Søvind. Han blev taget op i en båd fra redningstjenesten.

Tidligt onsdag morgen gik han ud i fjorden iført waders. Fjorden er lavvandet på nordsiden, så kan kunne komme langt ud.

Pludselig lagde en tæt tåge sig omkring ham, så han ikke længere kunne se land. Samtidig begyndte vandstanden at stige, og der var overhængende fare for, at vandet trængte ind i hans waders.

Fiskeren havde en mobiltelefon, som han brugte til at slå alarm til politiet.

Søredningstjenesten sendte en helikopter, men den blev der ikke brug for.

Det kræver gode kræfter at svømme med waders på, da det er som at svømme med faldskærm bag sig. Der er også risiko for, at luftlommer i gummibukserne får fiskeren til at tippe, så han ligger med benene i vejret.

Hvis man skal tage waders af i vand, kræver det, at de først bliver fyldt med vand, så man kan svømme ud af dem.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden