Fjenders tipoldebørn renoverer krigergrave

En flok tidligere soldater fra både Østrig, Tyskland og Danmark renoverer i disse dage krigergrave i og omkring Sønderborg.

Det er tredje gang Det Trinationale Krigergravssamarbejde er i Danmark for at renovere grave. 15 tidligere og nuværende soldater er i gang med at male tekst op, støbe nye sokler og beskæring af buske og træer. De renoverer mindet om dem, der døde. I dag er de på Sankt Marie Kirkegården.

quote

En soldat glemmer man jo aldrig, og en soldat, der kommer hjem fra krigen, tager man sig af. Og en død soldat, der bliver begravet, hans mindesmærke holder vi selvfølgelig ved lige.

Leif Larsen, tilsynsførende, Forsvarets Krigergravstilsyn

- Vi genopfrisker et monument, som vi sidst har ordnet i 2005, siger Leif Larsen, tilsynsførende, Forsvarets Krigergravstilsyn, til TV SYD.

Soldaterne kommer fra Østrig, Tyskland og Danmark, og i hvilket land de renoverer grave, går på skift. I år er det Danmarks tur. Det er 12. gang Det Trinationale Krigergravssamarbejde renoverer grave, for tredje gang i Danmark.

- En soldat glemmer man jo aldrig, og en soldat, der kommer hjem fra krigen, tager man sig af. Og en død soldat, der bliver begravet, hans mindesmærke holder vi selvfølgelig ved lige, siger Leif Larsen.

Der er fem soldater fra hvert land. Enkelte af dem er stadig aktive soldater, men alle har hver deres speciale, når det kommer til renovering af grave.

- Vi har jo eksperter. Nogle er murer, nogle er gode til at male, sådan har vi opgaver til alle, også selvom vi er lidt oppe i årene, forklarer Leif Larsen.