Fjerde mand sigtet i sag våbensmugling

Politiet har sigtet en fjerde mand i sagen om formodet indsmugling af våben fra Balkan til Danmark. Den fjerde mand blev i dag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger.

I begyndelsen af august fandt Sydøstjyllands Politi og Rejseholdet 4 skarpladte AK 47 automatvåben og to skarpladte Zastava pistoler under ransagning af en adresse i Kolding.

Samtidig anholdte politiet en 17-årig mand og en 35-årig kvinde, begge danske statsborgere med Bosnisk baggrund, samt en 41-årig mand med Bosnisk statsborgerskab.

Nu er en fjerde person sigtet i sagen. Vedkommende blev onsdag ved grundlovsforhør i retten i Kolding varetægtsfængslet fire uger. Det er en 40-årig herboende mand med kroatisk baggrund.

Samtidig blev varetægtsfængslingen af den 17-årige mand, der har været varetægtfængslet i surrogat, ophævet. Politiet opretholder dog sigtelsen mod manden.

De anholdte er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 192a. Det er politiets vurdering, at de fundne våben med stor sandsynlighed kunne være bestemt for bandemiljøet.

Sagen føres for lukkede døre.